|
Startside / produkter |
|
Bestilling/Kontakt os |
|
Om os |
|
Filosofi |
|
Links |
|
Økologi |
|
Højagergård tlf.: 46 75 65 65 / 27 11 64 60. Store Valbyvej 85, 4000 Roskilde
|
|
Vores filosofi |
|
Økologi, dyrevelfærd og fødevarekvalitet.
Da vi købte gården ved Roskilde fjord, var det et naturligt valg for os, at den skulle omlægges til økologisk drift.
Men hvorfor egentlig det ?
Da jeg var (og er) meget kritisk overfor udviklingen af og udspredelse af genmodificerede organismer(GMO) og deres ukendte virkninger på mennesker og natur, samt at man til stadighed blev (og bliver) mindet om den konventionelle/industrielle landbrugsproduktions mangfoldige dyreetiske uhyrligheder, var det, som nævnt, et helt naturligt valg for os, at vores lille landbrug skulle lægges om til økologisk drift i 1999, da vi overtog det.
Og hvad betyder så det ?
De fleste ved efterhånden godt, hvad de grundlæggende forskelle er mellem konventionel og økologisk landbrugsproduktion. Der er en masse detaljerede regler, som styre det økologiske landbrug, som ikke skal gennemgås her. Vi bliver, som alle andre statskontrolleret økologiske landbrug, kigget grundigt efter i sømmene, skal indsende utallige papirer og beregninger mm., samt mindst engang om året lægge alt (selv gamle gemte såsæd sække) frem til kritisk gennemsyn. Det er OK. Det er nødvendigt. Der må ikke slægges på kontrol og regulering. Hvis vi ville vores eget bedste, burde al produktion, dybest set være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Men hvordan hænger de økologiske grundtanker og metoder, sammen med os, som mennesker, der lever ?
Planteavl/gødning:
Men, hvorfor dette selvvalgte problem med at skaffe gødning ?
1) Fordi den industrielt fremstillede kunstgødning medfører et omfattende olie/energi forbrug under fremstilling og transport rundt på jorden fra producent til landmand. Og dermed medfølgende global opvarmning, unødig rovdrift på naturens ressourcer, omfattende forurening i de lande hvor gødningen produceres mm. Derudover sker der, dybest set, en på mange måder skadelig ændring af jordens struktur og sammensætning, fra en levende sund jord, med organisk materiale, bakterie, orme organisk omsætning og liv, god evne til at holde på vand og næringsstoffer, til en ”død” jord med giftrester, der lettere risikere erosion ved store regn skyl , eller udtørring ved manglende regn. 2) For at få de sidste ekstra kg udbytte presset ud af jorden, kræves der i den konventionelle planteavl tilført uforholdsmæssigt meget ekstra gødning, hvilket giver øget risiko for udvaskning og tab af næringsstoffer til naturen.
Hvert år udledes enorme mængder af denne udvaskede overskudsgødning via drønrør, vandløb mm. til vores kystnære områder, som bevirker omfattende opblomstring af algevækst i sommer halvåret og efterfølgende omfattende død og forrådnelse på havbunden, (der dannes et såkaldt hvidt ”lig lagen”), som medfører iltsvind, som dræber og udrydder især stationære bunddyr på enorme havbundsområder til stor skade for fiskeyngel, voksne fisk og større vandpattedyr, for ikke at nævne vores erhvervsfiskeri.
Og for det andet, fordi kunstgødningens kemiske form er meget mere vandopløselig og dermed frigives hurtigere til planterne lige efter udspredning, end den organisk bundne gødning der frigives langsommere over hele vækst sæsonnen, så vaskes en større mængde i stedet ud fra jordzonen til vores grundvand, hvor nogle af næringestofferne ændre kemisk sammensætning, så de kan blive særdeles sundhedsskadelige herunder bl.a kræftfremkaldende. Hvilket medføre, at unødigt mange grundvandsboringer må lukkes på grund af nedsivning af kemiske stoffer.
3) For at mindske udvaskningen af næringsstoffer mest muligt, anvender økologerne forskellige metoder: Så lidt ”sort jord” som muligt, marken bør være dækket af en vinterafgrøde. Gødningen skal enten være møg eller ”grøngødning”. Grøngødning er en fælles betegnelse for etableringen af en særlig afgrøde i marken, som har som hovedformål, at samle næringsstoffer, især kvælstof, til efterfølgende frigivelse til vores kornafgrøder.
Mange bælgplanter (ært, Lupin m.fl.), samt kløver og andre afgrøder har den egenskab, at de kan opsamler kvælstof fra atmosfæren, som indeholder ca. 80 %. Der er altså masser af ”gødning” i luften ! Det skal bare ned i jorden. En af metoderne er, at man sår et ”kløvergræs udlæg”/en ekstra afgrøde efter ud såningen af f.eks. korn, men således at kornets vækst hele tiden er foran udlæggets, som derved står i skygge af kornet.
Når kornet høstes, kommer der masser af lys og luft til kløvergræsudlægget. Det vokser herefter stærkt videre i sensommeren/efteråret og opsamler en masse kvælstof fra luften i rødderne, bladene mm. En meget vigtig sidegevinst for økologerne er, at jorden derved vil være dækket af en kløvergræsblanding fra høst og vinteren over, frem til næste forårs såning. Dette mindsker i høj grad udvaskningen af næringsstoffer i det regnfulde vinter halvår. Om foråret pløjes hele kløver græs marken ned, og der udsås evt. en ny korn afgrøde. Udlæggets rødder, blade mm. omsættes ved hjælp af bakterier og orme, og næringsstofferne frigives langsomt i takt med, at den nye afgrøde vokser. Genialt og naturligt.
Hvorfor egentlig ikke ?
Utallige målinger har efterhånden dokumenteret, at der er omfattende risiko for at pesticiderne udvaskes til grundvandet. Hvilket medføre, at unødigt mange grundvandsboringer må lukkes på grund af nedsivning af kemiske stoffer.
I den økologiske planteavl, må vi i stedet, bruge såsæd der via avlsarbejde er gjort sunde og stærke/modstandsdygtige overfor sygdomsangreb. Vi bruger sædskifteplanlægning, så jorden ikke udpines og opformering af skadelige sygdomme modvirkes, f.eks. 5 års pause mellem havre afgrøder på samme mark, for at modvirke havrenematoder osv. osv. Altså arbejde med naturen, i stedet for at bruge gifte imod naturen, som i sidste ende, ender i os selv.
Genmodificerede organismer, GMO. Der må ikke opbevares, udsås, fodres med, eller på nogen måde anvendes genmodificerede organismer i det økologiske landbrug.
Hvorfor egentlig ikke ?
De fleste GMO afgrøder udvikles af store multinationale kemikoncerner, som også producere sprøjtegifte. GMO udvikles ikke nødvendigvis til at styrke selve afgrøden, så den bedre kunne modstå sygdomsangreb mm. og derved ikke behøvede så mange sprøjtemidler, men sjovt nok tværtimod, til at kunne modstå bl.a. sprøjtemidlet ”Round up”, således at markerne fortsat skal sprøjtes mod ukrudt (bl.a. med ”Round up”, som de i øvrigt selv producere) uden at afgrøden skulle tage skade af sprøjtegiften. Mærkelig nok, er der derfor opstået et ”uforudset” (!) problem i bl.a. de land områder, der anvender meget Round up resistent GMO-såsæd (bl.a. i USA). Det, der hos den ene landmand er en vigtig og værdifuld afgrøde f.eks. GMO-Round up resistent raps, hos nabo landmanden har spredt sig, som en tabs voldende ukrudt-raps, som netop ikke kan sprøjtes væk og derfor forringer/forurene hans eventuelle korn udbytte. Der findes nu 100.000´vis Ha, som på den måde er forurenede med GMO-afgrøder, der næsten ikke kan fjernes igen.
For alle økologer er GMO en mareridts agtig teknologi, fordi vi, forbrugerne og demokratiet altid vil tabe. Hvis nabo landmanden til en økolog, engang udsår en GMO-afgrøde, så kan den sprede sig til vores marker på utallige måder. Vindspredning af pollen. Spil af såsæd ind på vores marker. Udveksling og ”overvintring” af GMO-gener i vilde skel planter (eks. vild raps) og senere tilbagespredning i øko-marken osv. osv.
Hvis der senere skulle kunne genfindes GMO-gener i den økologiske afgrøde, så er det økologen der får problemer og måske endda mister sin øko-autorisation !!
Økologen kan så få en erstatning, men for det første, så driver vi ikke økologisk landbrug for at få erstatninger, men bl.a. for at beskytte naturen. Men, aller vigtigst, så er vores øko-autorisation væk og-eller marken er tabt for økologisk produktion og også for konventionel GMO-fri produktion, indtil økologen via bekostelige labratorieundersøgelse kan bevise, at der ikke mere findes GMO-gener i afgrøden. Så vil det jo nok være billigere, at ”strække våben” og fortsætte med GMO- afgrøder. Smart !!
Dette fænomen, har den udemokratiske side effekt, at det over tid er næsten umuligt, at opretholde en eventuel status, som GMO-fri område. Og det gælder for både den konventionelle landmand, som bare ikke vil købe den dyre GMO-såsæd eller for økologerne, som er direkte imod endnu en kunstig, natur problematisk og irreversibel afhængiheds skabende teknologi.
På den måde forsvinder valgmuligheden mellem GMO holdig og GMO-fri produktion og produkter. I fremtiden kunne man frygte, at forbrugerne kun vil kunne vælge mellem GMO-produkter og GMO-forurende produkter.
Meget af dette GMO såsæd, får i øvrigt indlagt ”selvmordsgener”, som skal sikre at det korn, som afgrøden producere ikke efterfølgende kan bruges til såsæd. Det er nemlig en meget brugt metode i fattige lande, og bruges også i rigere lande (også i DK) at en del af høsten lægges til side og bruges til næste års såsæd. Men for at sikre nyt salg af den dyrt udviklede GMO-såsæd år efter år, synes man ikke fra kemi koncernes side, at de fattige landmænd skal kunne anvende såsæden de efterfølgende år gratis, så deres gener ændres, så de mister evnen til at spire.
Udover denne grådige stavnsbinding, som kemi koncenerne presser landmanden ind i, så vil man da også som forbruger måske tænke lidt over, hvad denne genetiske manipulation, som fjerne kornets vigtigste egenskab (at kunne spire), udover den anden genetiske ændring af kornet, (så det kan tåle Round up), mon gør ved det dyrefoder der produceres heraf eller alle de andre fødevare, hvori det indgår og som dag efter dag ender i vores maver og krop.
Hvad mon disse ændrede gener, sammen med alle pesticidresterne i fødevarerne og sprøjtemiddel resterne i vores nye tøj, som sikre at det kan transporteres halvt rundt om jorden uden at mugne, og alle de andre kemikalier i vores hverdag, gør ved os i længden ?
Før vi fik omlagt vores produktion af frilandsgrise til økologi, ville jeg gerne købe noget konventionelt kraftfoder til grise, men uden GMO produkter. Det kunne jeg ikke.
Vores foderstof forretning fortalte, at de ikke ville betale for alle de fordyrende forholdsregler der er ved at skulle holde GMO-frit foder adskilt fra GMO-holdigt foder og at det GMO-fri foder derved ville blive så dyrt, at der ikke var et marked for det !!.
Hvorfor disse udgifter skulle lægges på prisen for det GMO-fri foder og ikke på det GMO-holdige foder, fik jeg ingen forklaring på. Men ved deres helt bevidste prispolitik begunstigede de helt klart det nye GMO-holdige foder. Det betød, at der ikke var noget GMO-frit konventionelt kraftfoder til salg. Længe leve valgfriheden ! Hvis man sammenstiller det med den kendsgerning, at indholdet af GMO-produkter i foderet er ret stort 20-40 % af foderblandingen, så kunne man godt blive lidt bekymret over, hvad det mon i længden gør ved det kød, vi forbrugere spiser.
Da selve kødet, altså det vi spiser, pga EU-regler, ikke skal GMO-mærkes ud fra det foder, som dyrene som producere kødet spiser, kan man jo kun frygte, at de fleste forbrugere reelt ikke ved, hvad det egentlig er de putter i munden, eller, hvor stor en andel af foderet der reelt er GMO-foder. Hvad er det nu, vi siger til de mennesker, hvis sundhed og helbred ligger os mest på sinde ? Vores børn. ”Du bliver, hvad du spiser” !! Mon køer, grise, kyllinger m.fl. biologisk set, er skruet anderledes sammen ?
Min konklusion på denne oplevelse blev, at det åbenbart er lykkedes GMO tilhængerne, at sørge for at alle konventionelle grise, fodres med GMO-holdigt foder og det gælder sikkert også for andre dyre grupper. Det er jo genialt – set fra kemi industriens synspunkt.
Hvis man, som forbruger, vil være sikker på, at man ikke indtager eller støtter GMO-holdige produkter, så er man altså nød til at købe økologisk kød.
Vi har også alle hørt om adskellige massedødsfald, hvor hundrede eller tusindvis af grise kvæles/forgiftes af Svovlbrinte eller får ætset deres lunger af ammoniak dampe, ved nedbrud på konventionelle staldes ventillations systemer. Tusinde vis af søer, får smertefulde betændte skulder sår af at skulle ligge direkte på beton på en meget lille plads. Tusind vis af slagtesvin får mavesår, at en alt for lille mængde og i øvrigt fiberfattig super protein voksefoder, som ikke fylder ret meget i maven, bevirker en evig stressende sult fornemmelse og som også i mange tilfælde kan føre til det meget smertefulde fænomen ”organvendinger”, hvor nogle organer langsomt begynder, at flytte sig fra deres naturlige plads i bughulen. Hele dette elendige liv kan man ikke se på kød pakken, når den ligger i køledisken. Så mange tænker ikke nærmere over det, men sammenligner kun det konventionelle og økologiske kød på prisen.
I den økologiske svineproduktion skal dyrene have fri adgang til grovfoder f.eks.: halm, hø, rødder, græs, roer, gulerødder o.lign., for at modvirke disse indre smertefulde sygdomme. Økologiske grise på friland, skal have 199 m2 pr. gris, mens en konventionel stald gris, må nøjes med ”leve, lege, sove, æde og skide” på 0,6 m2, hvilket bevirker, at stort set hele dens naturlige adfærd undertrykkes. En gris er af natur et meget renligt og socialt dyr, som bygger sig et rent leje af gennemtyggede plante materialer (f.eks. halm) og som det deler med andre grise og sørger (hvis den kan) altid for, at fjerne sig, for at komme af med sin afføring. Det er ligeså unaturligt for et svin at lige i sin egen afføring, som det er for et menneske og sikkert lige så stressende, når de alligevel bliver tvunget til det.
Måske derfor, men sikkert også pga. pladsmanglen og manglende naturlige aktiviteter, stress over den evige aktivitet, manglende mulighed for at tage sig en lur uden at blive trådt på osv. osv , så bliver konventionelle grise ofte ret aggressive mod hinanden med efterfølgende øre- og hale bid til følge. Desværre/heldigvis har grisen ingen nerver i halespidsen, så problemet opdages ofte først, når grisen slæber rundt med en flere uger gammel gennemtygget og betændt hale eller øre. Bunken af selvdøde grise, der ligge ved hver eneste konventionelle svinestald, taler sit eget sprog, men ses desværre heller ikke i forretningen.
I den økologiske svine produktion findes der også dilema’er, men trods alt af en helt anden karraktér. Hvis man skulle begrænse udvaskningen af næringsstoffer fra grisenes gødning på jorden i folden optimalt, skulle man egentlig give dem en ring i næsen og dermed undertrykke deres naturlige rode adfærd, så græsdækket ikke blev rodet op og rødderne ædt. Det er tilladt i økologireglerne. Her må økologen altså vælge mellem en let øget miljø belastning af naturen med næringsstoffer, en smertefuld isætning af en stål ring i næsen, som gør ekstra ondt, hver gang grisen får lyst til at ”tryne igennem”, i jagten på rødder mm. Miljø kontra dyre velfærd !! Vi synes, at det er synd at undertrykke en af grisens vigtigste adfærdsmønstre. Så vi prøver i stedet at holde noget af græsdækket, nogenlunde intakt, ved at anvende ”stribe afgræsning”, hvor man deler foldene op i mindre enheder, som frigives i takt med at græsset ædes ned på de anvendte områder. Derved vil grisene ofte gå hen på det nye stykke fold og æde frisk græs og kun i mindre udstrækning tryne jorden op og æde rødderne. Men vi vil ikke påstå, at vores græsdække er helt intakt. Faktisk så ligner dele af vores folde ofte, et månelandskab med kæmpemæssige 30-40 cm dybe huller og vandfyldte mudderpøle. Men når nu grisene elsker at rode – og så det giver for øvrigt nogle fantastiske nakkekoteletter.
Fair trade !
Hvorfor egentlig det ?
Vi kan og bør også forholde os til behovet for både en økologisk, men også socialt bæredygtig landbrugsproduktion både i I-landene, men især i U-landene. Vi støtter, og ønsker at der måtte kommer meget mere ”fair trade” á la Max Havelaar´s koncept i alle butikker og gårdbutikker, hvor produktion og handel ikke anskues, som de stærkestes ret til at skævvride verdensmarkedet, afpresse nationalt svage økonomier, drive rovdrift på mennesker og natur mm., men i stedet, udvikle og sætte internationalt samarbejde, uddannelse og sundheds udvikling, hvor produktion og handel ses som et nødvendigt fælles forhold, til glæde og udvikling for alle.
Vi anerkender og støtter de bestræbelser Økologisk landsforening i DK, sammen med deres internationale samarbejdspartnere, herunder bl.a. også den alternative franske bondebevægelse med Bové i spidsen i Frankrig udfolder, for at sikre en mangfoldig og egns specifik, sund, miljømæssig bæredygtig og GMO-fri landbrugsproduktion fra produktionsfællesskaber, hvor de geografiske og klimatiske forskelle kan få lov til at give os en mangfoldighed af produkter og smagsoplevelser. Derfor er vi også, i det små, begyndt at forhandler en udmærket ”Fair trade” Rød og hvidvin fra Sydafrika, hvor ”Max Havelaar” kontrollen sikre, at en større del at prisen bliver hos bønderne og bruges til lokal udvikling, og vi vil efterhånden udvide sortimentet med flere ”fair trade” vare.
Energi – ja tak Vi vedkender os derudover, som en lille producerende virksomhed, vores del af ansvaret for, at frembringe vores produkter med en så lille energimæssig belastning af naturen som muligt. Vi har derfor fra starten ved vores overtagelse, efter isoleret gården og skiftet alle glaspartier ud med energiruder og samtidig omlagt det gamle oliefyr til et nyt CO2 neutralt træ pillefyr, som, sammen med et nyt solvarme anlæg, produceres vores varme.
Vi kan desværre ikke få tilladelse fra Roskilde kommunen til, at opstille en vindmølle, som kunne udnytte den evige luftige energi ”der bare skal samles op”, når man bor på en bakkekam med kilometervis af frie arealer mod vest ud til Roskilde fjor. Men andre tiltag med overgang til bio-diesel til vores maskiner og- eller etablering af solcelle strøm til supplement til el-forbruget i driften og beboelsen er under overvejelse.
Afslutning Vi er ikke, som det nok er fremgået, specielt imponerede over det konventionelle landbrugs forvaltning af den jord og natur, vi alle har fået til låns af vores børn, eller af kvaliteten af de fødevare de producere, mens de forurener vores fælles omgivelser.
Vi vil noget andet.
Vi må fastholde, både den økologiske og sociale bæredygtighed, sammen med demokratiske traditioner for fælles eje og fælles glæde ved at arbejde og handle sammen og vi vil på vores lille plet, bidrage med den lille smule, det er blevet os forundt at have indflydelse på, og gøre hvad vi kan.
Endnu en gang velkommen og velbekomme ! Tilbage til startsiden. |
|
1) I den økologiske planteavl, vil/må vi ikke bruge industriel fremstillet kunstgødning, men kun møg fra dyre produktion eller grøngødning (herom senere).
2) Den samlede mængde gødning vi må bruge, er mindre pr. Ha end den mængde gødning de konventionelle må bruge.
3) Økologer skal i større omfang prøve at mindske den naturlige udvaskning af næringsstoffer der altid vil forekomme, fra de øverste dyrkbare jordlag til grundvandet. |
|
Dyrevelfærd og etik.
Alle økologiske produktions dyr skal behandles godt, have god plads og det skal tilstræbes, at de får et så værdigt, dyre velfærdsmæssigt og naturligt liv, som muligt.
Hvorfor egentlig det ?
Vi burde efterhånden alle vide, hvilken elendige forhold mange konventionelle dyr udsættes for igennem deres liv og afsluttende transport. Halv eller helt døde, udsultede, tørstige grise med brækkede ben på alt for lange transporter. På trods af alle protesterne, fortsætter dette skændige dyrplageri dag efter dag og i mange tilfælde helt indenfor de gængse regler i EU. |
|
Bekæmpelsesmidler ! Der må ikke bruges kemiske plantebeskyttelsesmidler i den økologiske planteavl. |
